Samme mål - ny vej
- Kenneth Vinkler
- 12. jul. 2019
- 2 min læsning
Efter et turbulent år, så har jeg sadlet om i forhold til årets mål, men det bliver det ikke mindre spændende af, tværtimod faktisk. Jeg har valgt, at jeg ikke deltager i Copenhagen Ironman i år alligevel, men i stedet tager jeg til Spanien, hvor jeg skal deltage i Ironman Barcelona den 6. oktober 2019. I forrige uge stod den på halv Ironman i Helsingør. Herfra var der 15 uger forberedelse til Barcelona. Den første uge tillod jeg mig at have en næsten trænings fri uge, i sidste uge kom jeg stille og roligt igang og trapper lidt mere op denne uge og næste uge lidt mere. Derefter er der 8 uger, hvor den skal have så meget gas som overhovedet muligt inden de sidste 3 uger bliver nedtrapning frem mod stævnet. Målet er stadig kvalifikation til Ironman World Championship 2020 på Hawaii. Samtidig leger jeg også med tanken om at vinde i Barcelona Mit første tids mål er under 8 timer 45 min. Fordelt ca sådan: Svøm 60 min Cykling 4 timer 30 min Løb 3 timer 10 min Skiftezonerne: 5 min Hvis forberedelserne går godt, så tror jeg også på en tid under 8 timer 30 min og med medvind så endnu hurtigere Logistikken de 8 uger med all in bliver en kæmpe udfordring med børn og arbejde, men på en eller anden måde skal jeg nok få det til at gå op, om jeg så skal tage natten i brug. Jeg forbereder mindst en fridag om ugen til et langt træningspas og så et i weekenden. Transporten til arbejdet bliver også brugt til løbe og cykeltræning. Jeg kan mærke, at jeg igen har fundet motivationen for at komme igang og kan næsten ikke vente med næste træning. Samtidig er jeg ved at lave en fed aftale med Linus Pro om en ambassadøraftale, så der er også ved at være styr på kosttilskuddene. Det er ret lækre produkter, så jeg er ret begejstret for at komme igang.
Comments