top of page

KMD IRONMAN COPENHAGEN 2018

  • Forfatters billede: Kenneth Vinkler
    Kenneth Vinkler
  • 14. okt. 2018
  • 3 min læsning

I dag skulle være dagen, hvor alle de hårde træningstimer skulle vise sit værd og jeg skulle forsøge at kvalificere mig til Ironman World Championship på Hawaii.

Efter en turbolent periode op til raceday med sygdom og manglende søvn og træning, så var jeg meget spændt på, hvordan formen så ud.

om morgen fik jeg varmet op i lagunen inden svømmestart og følte mig faktisk godt tilpas og klar til dagen. Vejret så pænt ud, dog viste det sig at vi hele dagen skulle døje med sidevind...jeg hader vind :-)

da starten gik var det bare med at komme derudaf. Jeg følte at jeg kom godt for start, men jeg blev hurtig klar over at der skulle kæmpes for at holde tempoet oppe. Der var bare ikke kræfterne til at holde det sædvanlige tempo. Jeg måtte slide i det hele vejen for ikke at miste for meget tid i forhold til målsætningen. Mit mål på svøm var under 57 minutter og jeg vidste, at jeg i hvert fald ikke ville klare turen på over 1 time.

Svømmetiden blev 1 time 3 min og 1 sek.

T1 (første skiftezone) tog mig 2 min 58 sek. hvilket er en ok tid, som jeg er tilfreds med.

Den første del af cykelturen snoede sig ud af København, hvorefter det gik nordpå ad strandvejen inden man kørte vestover af snoede veje i det naturskønne Nordsjælland. så gik det syd på af Kongevejen og videre helt til man ramte Strandvejen og kunne tage en runde mere inden det gik retur til København. Vinden kom fra vest, så der var sidevind når man kørte ad strandvejen mod nord og når man kørte ad Kongevejen mod syd. Stykket mellem Strandvejen og Kongevejen var primært i modvind.

Jeg var så træt af vinden på den cykeltur.

Den første tredjedel af cykelturen gik egentlig ok til trods for, at jeg ikke havde kræfter nok til at køre stærkt nok, men så begyndte det at blive hårdt at fortsætte uden at sætte farten ned. specielt den sidste tredjedel var rigtig hård. Jeg blev straffet for forsømmelsen af de lange ture på cyklen den sidste måned. Min nakke blev helt spændt og jeg havde svært ved at holde fokus, som om der ikke kom ilt nok til hjernen (nogle ville nok mene, at jeg ofte virker som om jeg ikke får ilt nok til hjernen). Tempoet faldt desværre som følge af dette.

målet for cykelturen var 4.30.00 plus/minus 10 min.

Cykeltiden blev 5 timer 3 min. 13 sek.

T2 (anden skiftezone) foregik i en P-kælder, hvilket fungerede fint, men da denne skiftezone lå et andet sted end startområdet, så havde vi ikke selv hængt posen op og man skulle lige orientere sig inden man kunne finde sin pose.

Tiden i T2 blev 2 min. 28 sek.

Da jeg løb op ad bakken fra skiftezonen for at påbegynde de 42 km. løb, så var jeg sgu godt flad allerede. Jeg havde måtte presse godt til på cykelruten for at ikke at miste for meget tid i forhold til planen.

Jeg besluttede mig for, at løbe et roligt tempo til at starte med og få fyldt på depoterne. Denne strategi virkede og jeg begyndte at få mere og mere energi. Det hjalp og at jeg hele tiden løb forbi familie og venner og heppende publikum på hele ruten.

Efter jeg kunne se på svømning og cykling at kræfterne ikke var der i dag, så vidste jeg godt, at jeg ikke skulle gøre mig forhåbninger om en sub 3 timer marathon, så jeg skulle bare igennem hurtigst muligt.

tempoet kunne jeg gradvist øge og de første ca. 8 km holdt jeg Tim Don ca. 100 meter bag mig, han var dog en runde foran mig (næsten). Han måtte dog desværre udgå af løbet.

Efter ca. 12 km vrikkede jeg rundt på anklen på en af de mange strækninger med store brosten, som gjorde underlaget ujævnt. Det gjorde mere og mere ondt i vristen og akillessenen. Jeg måtte ned og gå og det blev kun værre og værre. Jeg var meget i tvivl om jeg skulle fortsætte, men det endte med, at jeg strammede snørebåndene og fortsatte. Det var nogle meget lange 30 km, som blev gennemført ved løb, gang, halt.

Marathontiden blev 04:00:37

Den samlede tid blev 10:12:17, så ca. 1,5 timer langsommere en dagens mål og ca. 1 time og 8 min. fra kvalifikationen til Worldchampionship på Hawaii.

Det blev ikke den dag jeg håbede på, men igen, så har jeg lært meget og nu skal kroppen og skuffelsen lige komme sig og så starter træningen frem mod næste år. Jeg skal bare lige regne ud, hvordan der kan blive plads til træningen næste år.

 
 
 

Comments


Featured Posts
Recent Posts
Search By Tags
Follow Us
  • Facebook Classic
  • Twitter Classic
  • Google Classic
bottom of page