top of page

Mål 2019

  • Forfatters billede: Kenneth Vinkler
    Kenneth Vinkler
  • 7. jan. 2019
  • 2 min læsning

Så ramte vi 2019 og de overordnede mål er kommet nogenlunde på plads. Jeg genoptræner stadig efter skaden, som jeg pådrog mig under Ironman Copenhagen i august 2018. Cykling og Svømning går rigtig godt og her er jeg klar til at øge den ugentlig træning. Jeg kæmper stadig med løb da jeg stadig kan mærke akillessene, ankel og knæ. I dag øgede jeg så den ugentlig lange løbetur til 15 km, hvilket er et kæmpe fremskridt.

Jeg har besluttet mig for at stille op til KMD 1/2 Ironman i Helsingør igen som er den 23. juni 2,19 og som ekstra bonus er det endnu engang European Championship.

Og igen i år, skal jeg forsøge at kvalificere mig til World Championship i Ironman på Hawaii til oktober og det bliver til Ironman Copenhagen jeg skal kvalificere mig.

Jeg har endnu ikke fastlagt om jeg igen i år vil gennemføre de 4 stævner som udgør BIG FOUR. Det trækker vildt i mig, men er også lidt nervøs for hvor klar mine ben kommer til at være, i forhold til at skulle løbe Copenhagen marathon i maj og om de så vil nå at blive klar til 1/2 ironman måneden efter.

Jeg overvejer også om jeg skal have et lille forårsstævne, fx Herlev triathlon på sprint distancen den 5. maj.

Træningsmængden er den sidste månedstid igen begyndt at blive øget lidt og i denne uge rammer jeg ca. 14 timer. Denne vil også øges, så jeg snart ligger på 20 timer.

I øjeblikket svømmer jeg 2-3 gange om ugen, hvilket skal øges til 3-4 gange.

Cykling er ca. 3 gange om ugen og skal øges til 4 gange.

Min løbetræning vil et næste stykke tid bestå af en lang løbetur om ugen og 1-2 ture på 20-40 min. og derudover ca. 3 ture på 5-10 minutter, så jeg faktisk kommer til at løbe 5-6 gange om ugen, dog med nogle meget korte distancer.

Derudover kommer styrketræning, udstræk, coreøvelser og balancetræning, så alt i alt en masse timer i træningscenteret :-)

Restitution er også vigtigt, så jeg vil have en særlig fokus på dette. I næste uge bliver ungerne passet, så Josefine og jeg kan komme tre dage på spa-ophold på Ystad saltsjöbad.


 
 
 

Comments


Featured Posts
Recent Posts
Search By Tags
Follow Us
  • Facebook Classic
  • Twitter Classic
  • Google Classic
bottom of page