top of page

Helvede i Nord

  • Forfatters billede: Kenneth Vinkler
    Kenneth Vinkler
  • 12. apr. 2015
  • 2 min læsning

Du kan vælge mellem 10 km og 21 km i et kuperet og til tider barsk område i Tisvilde Hegn. Jeg havde en dejlig dag i Tisvilde Leje i Nordsjælland med massere af sol, hårdt løb i flot natur, gode ben og højt humør. Jeg skulle løbe 21 km. Jeg ankom tidligt til den store parkeringsplads i Tisvilde leje og der var ikke mange andre, som var kommet. vejret var allerede rigtig flot og det tegnede til at blive en varm tur. Da jeg havde hentet mit startnummer og monteret det, lagde jeg mig ned i klitterne på stranden, hvor jeg lå og nød solen i 20-30 minutter inden jeg så småt skulle igang med lidt opvarmning. Jeg var meget i tvivl om, hvor jeg lå rent formmæssigt og lagde mig lidt nede i feltet (kunne nok med fordel have lagt mig lidt længere frem). Jeg synes hurtigt, at jeg fandt ind i en god rytme og midt i løbet kom jeg til at løbe sammen med et par gutter, som lagde et pace jeg lige kunne følge med i. Jeg var presset når ruten gav os ture op ad bakkerne i brandbælter (sand), men håbede af de andre løbere havde det lidt på samme måde.

Jeg synes faktisk det gik ret godt. Jeg kunne godt mærke at jeg endnu ikke var så langt i træningen, at jeg kunne sætte mere tempo på, men et generelt fornuftigt løb.

Med 5 km igen var der et stykke uden de vilde stigninger og jeg fandt en masse motivation frem. Jeg tændte op for musikken og skruede tempoet i vejret. Jeg kom væk fra den lille gruppe jeg lå med og kunne efterhånden se den næste. Jeg følte at jeg fløj hen over jorden, det var så fedt.

Hen mod slutningen var der ca. 1 km. løb på stranden, her fik jeg nok overvurderet mig selv lidt, da jeg ville løbe fra den gruppe jeg nu lå i. Det løse sand var ikke lige mig :-) Idet vi løber væk fra stranden for at komme ind i skoven igen, løber vi op ad en lille bakke på 1,5 meter. Der er jeg lige ved at få en krampe i højre læg, men det bliver heldigvis ikke til mere og jeg sprinter nærmest den sidste km til mål.

i mål er der både energidrik, barer og frugt En mega fed dag i super kanon kulisse. Jeg skal helt klart med igen.

 
 
 

Comments


Featured Posts
Recent Posts
Search By Tags
Follow Us
  • Facebook Classic
  • Twitter Classic
  • Google Classic
bottom of page